Sygt ung: hvordan functional medicine, min vilje og nye mindset gav mig livet tilbage
Forfatter: Magnus Tuse Hansen, forfatter: Pia Norup
Kort om bogen
26-årige Magnus deler her sin inspirerende og rørende fortælling om kampen for et godt liv med kronisk sygdom, og om vejen fra syg til stærk. Med bidrag af læge Pia Norup. For alle med interesse i sundhedsvidenskab og sygehistorier
Beskrivelse
26-årige Magnus Tuse Hansen har ikke alene en tumor i hjernen, men også den autoimmune lidelse cøliaki og knoglelidelsen osteopeni. Han har været indlagt over hundrede gange, brækket flere knogler og gennemgået 13 operationer. I bogen fortæller han om sin personlige rejse igennem de seneste 5 år, hvor han med hjælp fra læge og ernæringsekspert Pia Norup har fundet nøglen til et sundere og bedre liv. Et aspekt af denne vej er functional medicine, en helhedsorienteret tilgang til sygdom, hvor der ses på de underliggende sygdomme, frem for symptombehandling alene. Bogen kombinerer patientperspektivet fra Magnus Tuse Hansen med lægefaglig viden fra læge Pia Norup. Magnus Tuse Hansen (f.1998) debuterer som forfatter med bogen, mens Pia Norup (f.1971) har udgivet en række titler om sundhed og trivsel, fx Aldrig mere træt
Vurdering
Stærk og personlig historie, fortalt med både humor og overskud
- men som samtidig indeholder så megen smerte, at man næsten ikke kan tro det. Sikke et imponerende, ungt menneske. Magnus’ beretning har potentiale til at inspirere og hjælpe mange sygdomsramte
Andre bøger om samme emne
Andre stærke fortællinger fra unge om sygdom er fx F*ck restrictions and your mom too og Så længe dit hjerte slår
Til bibliotekaren
Anbefales indkøbt på alle biblioteker Materialet er vurderet af: Anya Voel
Info om bog
Sprog: dansk
1. udgave, 1. oplag (2024)
Buster Nordic (2024) ISBN:9788793770935
Faustnummer: 139651979
169 sider
Opstilling: 99.4 Tuse Hansen, Magnus